Praktisk
info

Velkommen som udstiller på DanFish International!

Scroll down
Her kan du finde svar på det meste vedrørende din deltagelse på DanFish International

Det er muligt at foretage bestillinger til din stand, arrangere spedition, booke annoncering i vores officielle medier samt reservere hotel.

Her finder du også vigtige deadlines, en overordnet tidsplan for messen og informationer på relevante kontaktpersoner.

Derudover finder du praktiske informationer, hvor vi har samlet alt, hvad der er godt at vide i forbindelse med jeres tilstedeværelse på messen.

Bemærk: Du kan blive kontaktet af underleverandører.

Bestillinger &
deadlines

Standopbygning

Tæpper, el, VVS, supplerende standopbygning, møbler, AV-udstyr og print.

Deadline mandag 18. august (herefter pålægges 30%).

Bestil hos Compass Fairs AS her

Kontakt:
Compass Fairs, +45 2830 6701, [email protected]

Spørgsmål til tekniske bestillinger:
Pia Germann, +45 9935 5514, [email protected]

Forplejning

Mad og drikke til standen.

Deadline tirsdag 7. oktober kl. 09:30.

Bestil forplejning hos Restaurant Podium

Spisesteder på messen:
Podium a la carte restaurant
Pølsevogn på forpladsen
Burgerbar, Hal E foyer
Café Torvet, Hal E 1. sal
Café Oasen, Hal D

Udskænkning, smagsprøver og forplejning på standen
Restaurant Podium varetager servering og salg af mad og drikkevarer i AKKC. Som udstiller er det derfor ikke tilladt at sælge mad eller drikke til fortæring på messen fra din stand.
Undtagelsen gælder, hvis din virksomhed har salg af mad og drikke som en væsentlig del af sit forretningsområde.

Vil du byde de besøgende på lidt mundgodt fra standen?
Restaurant Podium tilbyder et bredt udvalg af snacks og drikkevarer, som kan forudbestilles til arrangementet.
Har du særlige ønsker, der ikke indgår i det faste sortiment, hjælper vi gerne med at finde en skræddersyet løsning.
Kontakt Podium på [email protected] eller +45 9935 5590.

Non-alkoholiske drikke
Det er tilladt at medbringe og udskænke egne non-alkoholiske drikkevarer på standen, herunder fx vand, sodavand, juice, kaffe og baristaservice – forudsat at:
– Der benyttes bionedbrydeligt service
– Hver servering maksimalt er 2 dl (se afsnit vedr. proppenge)
– Du som udstiller overholder gældende hygiejnekrav og sikrer korrekt bortskaffelse af affald

Alkoholiske drikke
Det er tilladt at medbringe og udskænke egne alkoholiske drikkevarer på standen – herunder fx øl, vin og spiritus – forudsat at:
– Der benyttes bionedbrydeligt service
– Du som udstiller overholder gældende hygiejnekrav og sikrer korrekt bortskaffelse af affald
– Se afsnit vedr. proppenge

Vigtigt: Ønsker du at servere medbragte alkoholiske drikke, skal dette aftales på forhånd med Restaurant Podium, som har spiritusbevilling i AKKC. Ved godkendelse vil udskænkningen af egne drikkevarer være dækket af Restaurant Podiums spiritusbevilling.

Alle drikkevarer – både alkoholiske og non-alkoholiske, der købes hos og leveres til standen af Restaurant Podium, er automatisk omfattet af deres bevilling. Der er ingen mængdebegrænsning på udskænkning af disse.

Proppenge
Følgende medfører en afgift i form af proppenge:
– Udskænkning af medbragte alkoholiske drikkevarer uanset mængde
– Udskænkning af medbragte non-alkoholiske drikkevarer over 2 dl
Undtagelse:
Vand i emballage med din virksomheds eget logo er ikke omfattet af proppenge.

Smagsprøver
Der må gerne medbringes og uddeles smagsprøver – fx bolsjer, chokolade, småkager, nødder, chips eller andre specialiteter – til de besøgende – forudsat at:
– Gældende fødevarelovgivning
overholdes
– Forudproducerede fødevarer opbevares på køl.
Hvis køling ikke er muligt, skal varen bortskaffes efter max. 3 timer
Du som udstiller overholder gældende hygiejnekrav og sikrer korrekt bortskaffelse af affald

Forplejning til standpersonale
Det er tilladt at medbringe mad og drikke til de medarbejdere, der arbejder på standen.

Spedition

Blue Water Shipping A/S er officiel messespeditør.

Deadline mandag 1. september 2025

Bestil hos Blue Water Shipping A/S her

Kontakt:
Lars Kristiansen, +45 7913 4187, [email protected]  
Anders Brunbjerg, +45 7913 4065, [email protected]

Adgangskort

Udstillerkort er til de medarbejdere, der betjener standen under messen. Der skal ikke fremvises udstillerkort under indrykning og nedtagning.

Du kan kende forskel på messens deltagere på farven af deres keyhanger.

  • Sort: Besøgende
  • Blå: Udstillere

Formularen udfyldes og tilmeldingen printes eller medbringes på din mobil.

Udstillerkort kan udskrives på arrangørkontoret i forhallen fra søndag 5. oktober. Det gøres ved at scanne QR koden på tilmeldingen.

Der kan bestilles maks. 10 udstillerkort pr. stand.

Bestil udstillerkort her

Du har mulighed for at invitere dine kunder med en 3-dagsbillet helt gratis.

Du kan invitere op til 50 kunder uden beregning. Ønsker du at invitere flere end 50 kunder, faktureres anvendte 3-dagsbilletter derover med 50 kr./stk.

Kunden udfylder formularen og tilmeldingen printes eller medbringes på mobil. Navneskilt udskrives ved ankomst til messen. Det gøres ved at scanne QR koden på tilmeldingen.

Send nedenstående link samt invitationskode til de kunder, du ønsker at invitere til at besøge messen.

Din invitationskode er dit standnummer, fx. for stand A100, indtast A100. Husk at oplyse dette til kunden, når du sender invitation med linket.

Bestil invitationer her

Med Lead Generator appen kan du registrere leads digitalt og målrette din salgsindsats efter messen.

Med alle leads opsamlet digitalt får du langt bedre kontrol over den efterfølgende salgsproces.

Bestil Lead Generator her
Markedsføring

Annoncering i den officielle messeguide
Få annonceplads i den officielle messeguide, som udgives af Fiskeri Tidende og uddeles gratis til alle besøgende under DanFish.

Deadline: Tirsdag 9. september 2025

Læs mere om annoncering i messeguiden

Annoncering på en to meter høj robot
Skab ekstra opmærksomhed under messen med en unik reklameplads på en selvkørende, to meter høj robot.

Læs mere om annoncering på robotten Se video om robotten

Markedsfør selv din virksomhed
Bliv klogere på, hvordan du kan markedsføre din virksomhed i forbindelse med din deltagelse på DanFish International.

Læs mere om markedsføring

Inviter dine kunder
Husk, at du har mulighed for at invitere op til 50 kunder med en 3-dagsbillet
helt gratis. Læs mere under ‘Adgangskort’ ovenfor.

Deadlines

Mandag 18. august 2025

Standbestillinger (herefter pålægges 30%).

Mandag 1. september 2025

Bestilling af spedition (Blue Water).

Tungt gods i hal H: Der er maks. belastning på 350 kg pr. m2 i hal H (mobilhal). Det vil være muligt at bestille ekstra understøtning af gulv, hvis det adviceres inden deadline.

Markedsføring: Indlevering af færdig annonce til messeguide (Fiskeri Tidende).

Tirsdag 7. oktober 2025 kl. 09:30

Forplejning – bestilling af mad og drikke til standen.

For opfyldning til standen – inden kl. 09:30 på messedagen (Restaurant AKKC by MEST).

Standplan

Få et overblik over standene, messeområdet og de forskellige haller.

Se standplan

Godt at
vide

Tidsplan og åbningstider

Indrykning
Søndag 5/10 kl. 12-18
Mandag 6/10 kl. 08-21
Tirsdag 7/10 kl. 17-20 (DanAqua 1. sal)

OBS: Bruges eksterne standopbyggere skal AKKC vide besked herom.
Dertil skal du som udstiller informere eksterne standopbyggere om tider for indrykning og nedtagning.

Ved forespørgsler der afviger fra angivne indrykningstider kontakt venligst [email protected]

Nedtagning
Torsdag 9/10 kl. 16-21
Fredag 10/10 kl. 08-21

DanFish åbningstider
Tirsdag 7/10 kl. 10-17
Onsdag 8/10 kl. 10-17
Torsdag 9/10 kl. 10-16

DanAqua åbningstider
Onsdag 8/10 kl. 8.30-17
Torsdag 9/10 kl. 10-16

Åbningstider i arrangørkontor (Hal D)
Søndag 5/10 kl. 12-18
Mandag 6/10 kl. 08-21
Tirsdag 7/10 kl. 08-21
Onsdag 8/10 kl. 08-18
Torsdag 9/10 kl. 08-18
Fredag 10/10 kl. 08-21

Standopbygning og tekniske krav

Her finder du alt om de tekniske specifikationer og retningslinjer vedrørende standopbygning.

Standsystem

  • Standsystem: System Standex®: Cobra Expo
  • Plademål: B: 968 mm / H: 2412 mm (Bruttomål på plader)
  • Lysmål: B: 956 mm / H: 2398 mm (Fladen, der kan disponeres til print)  

Standvægge / friser – hvide
Materiale: HDF (hård plade)
Pladetykkelse: 4 mm

Sarg / profiler (vandrette)
Materiale: Aluminium
Riller i sarg/profiler: 0,8 cm
Højde 5 cm / Bredde 1,6 cm

Søjler / stolper (lodrette)
Materiale: Aluminium
Riller i søjler / stolper: 0,8 cm
Diameter: 4,4 cm

Ophæng på standvægge
Henvendelse skal ske i Arrangørkontoret (Hal D).

  • Kroge: Til ophæng af lettere genstande, til montering øverst på vægge og friser. Det er GRATIS at låne kroge i forskellige længder: 5 cm, 25 cm, 50 cm og 75 cm.  For ikke-returnerede kroge faktureres dog DKK 25 pr. stk. ekskl. moms.
  • Poster Strips: Til ophæng af posters og andre lette materialer direkte på de hvide stand- og friseplader: DKK 4 pr. stk. inkl. moms. Hvis der bruges andre klæbematerialer, skal de fjernes uden at efterlade mærker/limrester. Udgift for afrensning efter brug af andre klæbematerialer pålægges udstiller – minimum 1 time á DKK 690 ekskl. moms.
  • Søm og skruer: Det er ikke tilladt at benytte søm og skruer i standplader og skiltefriser.

En beskadiget standplade/skiltefrise vil blive faktureret med DKK 395 pr. stk. ekskl. moms.

Opbygningshøjde
AKKC skal orienteres og godkende, hvis opbygningshøjde af stande overstiger 250 cm.

Dette af hensyn til de øvrige udstillere.

Montering på gulv
Henvendelse skal ske i Arrangørkontoret (Hal D).

  • Tæppe: Ved montering af eget tæppe må kun bruges arrangørens dobbeltklæbende tæppetape: DKK 250 pr. rulle ekskl. moms.
  • Fliser: Betonfliser og lignende må ikke monteres direkte på halgulvet. Skal understøttes af kraftigt plastik eller fiberdug.
  • Tunge genstande: Eksempelvis en motor med koncentreret tryk, anbefales placeret på solide planker eller træstykker, som fordeler trykket over en større flade.

Såfremt udstiller volder skade på gulv, stilles denne til ansvar herfor.

Se loftshøjde, højde på porte, gulvtype og gulvbelastning via knappen herunder.

Se information om hallerne
Af- og pålæsning

Se plan med markering af godsindgang for de respektive haller.

Se plan her

Gældende for udstillere i Hal H
Indkørsel til Hal H via Kildeparken kræver særlig tilladelse. Al kørsel i Kildeparken skal foregå ad stier og med størst mulig hensyntagen til terrænet.
Biler skal køres bort straks efter aflæsning – se også ’Parkering’ nedenfor.

Indkørselstilladelse, hvoraf der max kan udstedes én pr. stand, skal ligge i forruden på den bil, der anvendes.
Ind- og udkørsel med anden person- eller varebil er ikke tilladt, ligesom parkering i Kildeparken ikke er tilladt.

Tilkørsel af udstillingsmateriel kan finde sted:
Mandag 6. oktober kl. 09.00 – 17.00.

Udkørsel af udstillingsmateriel kan finde sted:
Torsdag 9. oktober kl. 16.30 – 19.00
Fredag 10. oktober kl. 09.00 – 11.00

Send forespørgsel på indkørselstilladelse til [email protected].

Parkering

AKKC har parkeringsplads og parkeringshus med plads til 700 biler.

Læs generel info om parkering

Derudover er der to Q-Park parkeringshuse, begge blot 5-10 minutters gang fra AKKC gennem Kildeparken.

Se oversigt over parkeringsmuligheder

 

Aktiviteter på standen

Uddeling af flyers/brochurer og standaktiviteter generelt, skal foregå på standen eller evt. i gangarealet i umiddelbar tilknytning til standen.

Lyd og billede eller andet AV-udstyr på standen skal anbringes mindst 1 meter fra nabostand eller gangareal, og støjniveauet må ikke overstige 70 db (A) målt 1 meter fra standen.

Røganlæg og lignende, der kan være til gene for øvrige udstillere og besøgende, er ikke tilladt.

Højtalerudkald
For at undgå forstyrrende højttalermeddelelser kan de enkelte aktiviteter på standende ikke blive annonceret.

Arrangementer i AKKC’s regi vil blive annonceret i begrænset omfang.

Retningslinjer for udskænkning

Udskænkning, smagsprøver og forplejning på standen
Restaurant AKKC by MEST varetager servering og salg af mad og drikkevarer i AKKC. Som udstiller er det derfor ikke tilladt at sælge mad eller drikke til fortæring på messen fra din stand.
Undtagelsen gælder, hvis din virksomhed har salg af mad og drikke som en væsentlig del af sit forretningsområde.

Vil du byde de besøgende på lidt mundgodt fra standen?
Restaurant AKKC by MEST tilbyder et bredt udvalg af snacks og drikkevarer, som kan forudbestilles til arrangementet.
Har du særlige ønsker, der ikke indgår i det faste sortiment, hjælper vi gerne med at finde en skræddersyet løsning.
Kontakt eventkoordinator, Nadia Møller Hansen, på 9935 5526 eller [email protected]

Non-alkoholiske drikke
Det er tilladt at medbringe og udskænke egne non-alkoholiske drikkevarer på standen, herunder fx vand, sodavand, juice, kaffe og baristaservice – forudsat at:
– Der benyttes bionedbrydeligt service
– Hver servering maksimalt er 2 dl (se afsnit vedr. proppenge)
– Du som udstiller overholder gældende hygiejnekrav og sikrer korrekt bortskaffelse af affald

Alkoholiske drikke
Det er tilladt at medbringe og udskænke egne alkoholiske drikkevarer på standen – herunder fx øl, vin og spiritus – forudsat at:
– Der benyttes bionedbrydeligt service
– Du som udstiller overholder gældende hygiejnekrav og sikrer korrekt bortskaffelse af affald
– Se afsnit vedr. proppenge

Vigtigt: Ønsker du at servere medbragte alkoholiske drikke, skal dette aftales på forhånd med Restaurant AKKC by MEST, som har spiritusbevilling i AKKC. Ved godkendelse vil udskænkningen af egne drikkevarer være dækket af Restaurant AKKC by MEST’s spiritusbevilling.

Alle drikkevarer – både alkoholiske og non-alkoholiske, der købes hos og leveres til standen af Restaurant AKKC by MEST, er automatisk omfattet af deres bevilling. Der er ingen mængdebegrænsning på udskænkning af disse.

Proppenge
Følgende medfører en afgift i form af proppenge:
– Udskænkning af medbragte alkoholiske drikkevarer uanset mængde
– Udskænkning af medbragte non-alkoholiske drikkevarer over 2 dl
Undtagelse:
Vand i emballage med din virksomheds eget logo er ikke omfattet af proppenge.

Smagsprøver
Der må gerne medbringes og uddeles smagsprøver – fx bolsjer, chokolade, småkager, nødder, chips eller andre specialiteter – til de besøgende – forudsat at:
– Gældende fødevarelovgivning
overholdes
– Forudproducerede fødevarer opbevares på køl.
Hvis køling ikke er muligt, skal varen bortskaffes efter max. 3 timer
Du som udstiller overholder gældende hygiejnekrav og sikrer korrekt bortskaffelse af affald

Forplejning til standpersonale
Det er tilladt at medbringe mad og drikke til de medarbejdere, der arbejder på standen.

Affaldssortering

Udstillere skal sortere og anbringe affald i de anviste containere og sorteringsområder.

Spørg gerne vores servicemedarbejdere, hvor affald skal anbringes.

Affald må ikke efterlades på standen eller i gangarealer.

Som et led i AKKC’s bæredygtighedspolitik sorterer vi affald, så det kan genbruges eller genanvendes.

Brandsikkerhed

Beredskabscenter Aalborg er den øverste myndighed for brandsikkerhedskrav. Beredskabspersonale vil være til stede på alle åbningsdage, og deres anvisninger skal følges i alle henseender. Der må placeres genstande inden for det areal, I som udstiller har købt. Anvendelse af brandfarlige genstande skal skriftligt søges godkendt hos Beredskabscenter Aalborg.

Åben ild:
Der må ikke anvendes levende lys, stearinlys eller anden form for åben ild.

Dekoration: Tekstiler og brandbare udstillingsgenstande (herunder f.eks. kunstige planter, træer m.v.), der benyttes som dekoration og skiltning på standen, skal være brandimprægnerede.

Opbevaring: Bagarealet ved standen må IKKE bruges til opbevaring af nogen art.

Gasflasker og grill: Skal skriftligt søges godkendt hos Beredskabscenter Aalborg.

Brændstof: Brændstofindholdet i køretøjers tanke må kun være tilstrækkeligt til ind- og udkørsel til standen. Under messeperioden skal køretøjets strømforsyning afbrydes ved akkumulatoren. Elbiler er underlagt særlige regler.

Alle godkendelser formidles af AKKC. Kontakt Pia Germann, +45 9935 5514, [email protected]

Kontanthævning

Henvendelse i Arrangørkontoret (Hal D).
Der kan hæves danske kroner (DKK).

Kopi- og printservice

Henvendelse i Arrangørkontoret (Hal D).

  • A4 sort/hvid = DKK 2 pr. stk. inkl. moms
  • A4 farve = DKK 5 pr. stk. inkl. moms

Udover kopiering kan der printes fra USB-stik eller mail. Mailadresse oplyses ved henvendelse.

Tyveri

Der vil være nattevagt uden for åbningstiderne i messeperioden og alarm vil ligeledes være tilkoblet.

Arrangøren påtager sig ikke opgave om særlig bevogtning af enkelte stande og vil aldrig kunne stilles til ansvar for de udstillede genstande.

Tyveri skal oplyses til arrangøren samt meldes til jeres eget forsikringsselskab. Vi oplever heldigvis yderst sjældent tyveri.

Advarsel mod svindlere

Flere virksomheder kontakter udstillere med tilbud om annoncering i online messeguider eller salg af deltagerlister. Disse henvendelser sker ofte via mail eller brev og kan fremstå officielle.

Vigtigt at vide:
AKKC har ingen samarbejde med disse virksomheder og har hverken udleveret kontaktoplysninger eller deltagerlister.
De opererer ofte med skjulte priser og uklare aftalevilkår. 
Flere udstillere har uforvarende underskrevet kontrakter og er efterfølgende blevet opkrævet store beløb (op til 20.000 kr.) for ydelser uden reel værdi.
Henvendelserne fortsætter ofte i årevis med gentagne rykkere, men vi har aldrig oplevet, at kravene bliver fulgt op.

Vores råd:
Ignorér disse tilbud, underskriv intet – kontakt os, hvis du er i tvivl. Find vores kontaktinformationer her.

Bemærk venligst:
I henhold til de generelle udstillerbetingelser er det legitimt, at DanFish’ officielle samarbejdspartnere kontakter jer.
Disse er for den kommende messe i 2025: Blue Water Shipping, Restaurant AKKC by MEST, Compass Fairs, Fiskeri Tidende og BilletExpressen.

Fortæl at du
deltager på DanFish!

Sociale medier er en stærk kanal til at skabe synlighed, vække interesse og styrke dit brand i branchen.

Så fortæl gerne på jeres platforme, at I deltager på DanFish.

Vi guider dig til, hvordan du gør og hvilke muligheder du har.

Læs mere om markedsføring

Brug for et lokale
under DanFish?

Vi tilbyder et udvalg af mødelokaler i forskellige størrelser og med forskellige opstillinger, som kan bookes under DanFish International.

Der er faste opstillinger i lokalerne, og du kan enten booke et lokale for en hel dag eller booke på timebasis.

Læs mere og book her

Har du booket hotel?

I Aalborg er der 1.833 hotelværelser, hvoraf hovedparten er inden for gåafstand til bymidten og konferencefaciliteterne, og standarden spænder lige fra international luksus til hyggelige familiedrevne hoteller.

Du kan kontakte Henriette Bugge Mortensen fra Destination Nord, som hjælper dig med at sikre dit ophold under DanFish.

+45 9931 7521
[email protected]

Læs mere om hotel og overnatning

Kom sikkert frem til DanFish!

Med en central beliggenhed tæt ved offentlig transport og masser af parkeringspladser, er det nemt at finde vej til AKKC, uanset om du ankommer på cykel, i bil, bus, tog eller fly.

Læs mere om transport og parkering

Kontakt os

Køb billet